En hyldest til det grønne blad, som gør verden så køn, og som giver os alt, hvad vi har brug for -
uden undtagelse. Og hver gang jeg slår min plæne, klipper hækken, hver gang bladene falder fra træerne, hver gang noget dør, så lægger det sig på jorden, og bliver til endnu et fint og frodigt 
lag, hvoraf der kan vokse nye værdier – En evighedsmaskine, som altid kører på fuld tryk – 
uanset hvor meget krisen kradser og alting kokser.

Når jeg går tur på min gamle klode,
hvor første mand og hans kone boede,
jeg tænker tit, så´n en stille stund -
når jeg går tur med min lille hund:
at kloden drejer, og jorden vokser
skønt krisen kradser, og alting kokser,
alverdens rigdom, det grønne blad
er nemlig fløjtende ligeglad

Min skov, min ager, mit lækre lager
med frugt og kerne, til brød, der bager.
Velkommen, venner, i Paradis -
der´ nok til alle - værsgo´ spis
for kloden drejer……

Jeg trækker tidsler og slår min plæne
Jeg plukker blomster til Magdalene
Jeg sår og planter og klipper ned -
så´n bliver det ved og ved og ved
for kloden drejer……

Og bålet buldrer, og hjulet drejer
Jeg slår på tromme og drikker bajer´
Alt hvad jeg ejer, alt hvad jeg kan:
en gave fra den første mand
for kloden drejer……

En dag så ved jeg at legen ender
farvel til verden, farvel til venner
Jeg lægges ned i mit lille hul -
der ligger jeg og bliver til guld
mens kloden drejer, og jorden vokser
skønt krisen kradser, og alting kokser
alverdens rigdom, det grønne blad
er nemlig fløjtende ligeglad